Buy tickets for: Hængekøjekoncert: Echo Me


Time:Friday, March 20, 2020,
7:00 PM
Location:Køge Museum
Nørregade 4, 4600 Køge
Om arrangementet:
HÆNGEKØJEKONCERT: ECHO ME

Fredag d. 20. marts gæster den dybsindige musikpoet bag navnet 'Echo Me', Jesper Braae, Køge Museums idylliske og atmosfæriske hængekøjesal til en semiakustisk intimkoncert i museet historiske rammer. Til koncerten kan du drømme dig væk til fjerne sandstrande, dybblå oceaner og mørkegrønne skovbunde, mens du til lyden af underfundig, smuk og poetisk musik, slænger dig i en hængekøje og glemmer tid, rum og sted.

Koncerten er en del af en forårskoncertrække på Køge Museum kaldet hængekøjekoncerter, hvor du vil kunne opleve udvalgte musiknavne fra det danske vækstlag.

ECHO ME: EN OMREJSENDE SPILLEMAND

Echo Me har spillet flere hundrede koncerter i Europa og USA, og er derfor en erfaren entertainer, som kan interagere med et hvilket som helst publikum. Han har en stemme som på samme tid er stærk og skrøbelig. Sangskrivningen er catchy, melankolsk, personlig og umiddelbar.

Echo Me voksede op på landet på grænsen mellem skov og mark, hvor musikken blev hans faste tilflugtssted i en alder af 8 år. Som 10-årig skrev han sine første sange baseret på "lånte" tekster fra forældrenes pladesamling som bestod af bl.a. Bruce Springsteen, Simon & Garfunkel, Creedence Clearwater Revival etc.

Usigneret valgte Echo Me i 2011 at opsige sin lejlighed og pakke en sækkevogn med sit nye album og sit grej, og turnerede intensivt i et år i Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og USA. Rejserne førte mange gode og dårlige oplevelser med sig. B.la. en pladekontrakt, en BalconyTV session på toppen af et højhus i New York, samt at få stjålet hele sækkevognen med mere eller mindre alle ejendele i Barcelona.

Efter at have spillet over 100 koncerter på ét år, slog Echo Me sig ned i Berlin og skrev sangene til den efterfølgende plade, "Towards the Sunset". Pladen kom ud i 2014, og blev fulgt op af endnu en lang tour i Danmark og Tyskland, som desværre drænede bandet for energi. Derfor besluttede Jesper at give projektet Echo Me en pause, og fokusere på at stifte familie med kone og 2 børn.

Albummet ”Sleep is Key”, som udkom i efteråret 2018 blev en frisk start, og omhandler de op og nedture, de fleste skal igennem i løbet af deres liv. Historierne er nemme at relatere til, og er fortalt på en humoristisk men også hjerteskærende måde.

Echo Me er pt. i gang med en udgivelsesrække på 10 singler og udsender en ny hvert kvartal.

PRAKTISKE INFORMATIONER
Sted og adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge (hængekøjesalen)
Pris i forsalg: 110 kr. (+billetgebyr)
Pris i døren: 120 kr.
Dørene er åbne mellem: 19.00 - 20.15
Show: 20.30 - 21.30

Pladser: Hængekøjer (Køge Museum råder over et begrænset antal hængekøjer) / siddepladser - begge unummereret efter først til mølle.

Øvrigt: Drikkevarer kan købes i museet. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.

Bemærk: Der er ikke elevator på Køge Museum.