Køb billet til: Vikinger ved Vester Egesborg


Tidspunkt:21. februar 2019,
19:00
Sted:Helligåndshuset
Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Om arrangementet:
Kun et kvarters kørsel fra Næstved ligger Vester Egesborg. I 1997 begyndte museets arkæologer udgravninger i området, og har igennem disse udgravninger gjort mange spændende fund fra den sene jernalder og vikingetiden, som har hjulpet med at klarlægge hvordan anløbspladserne har fungeret som bindeled mellem landevejsnettet og søvejen.

I december 2018 kulminerede dette arbejde, med udgivelsen af bogen ”Vester Egesborg – En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland”. Forfatteren bag bogen er Jens Ulriksen, som er forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.

Nu har alle mulighed for at høre om disse spændende udgravninger og de fund der er gjort undervejs, når Jens Ulriksen holder foredrag om Vester Egesborg i Helligåndshuset.

Efter foredraget kan man gå ind i udstillingen ”Vikinger ved Vester Egesborg” og se et udvalg af de spændende fund, som Jens Ulriksen og hans kolleger har gjort i området.

Hvis man efter foredraget vil vide mere om emnet, er det selvfølgelig muligt at købe bogen i museumsbutikken.

Foredraget varer ca. 2 timer